Nina på tur: Noget om mad...

Som nogle af jer muligvis ved er jeg lidt af et madøre J Jeg ELSKER mad og for mig er det at smage nye former for mad en af de grundlæggende glæder ved at rejse.

Heldigvis skuffer Nepal ikke på dette punkt! Her får sanserne virkelig en på opleveren!

Selvom Dhaal Bhat to gange om dagen lyder ensformigt (efter en måned er det måske lidt – men hey! Det kune være meget værre J ) så er de virkelig gode til at variere på grøntsgaerne og linsesuppen således at måltiderne variere fra gang til gang. På den måde har jeg inden for de sidste par dage både fået blomkål, aubergine, hvidkål, iscus (ligner en krydsning mellem en kaktus og græskar – smager af kartoffel), græskar, gulerødder og tomater i forskellige kombinationer.

Linsesuppen som helt basalt er linser kogt med vand, salt, gurkemeje og evt. Chili bliver til tider udskiftet med radise suppe, som er lavet på fintsnittet/banket radise som efter at have tørret i solen i en uges tid kan bruges i suppen hvor de igen bliver bløde.

Til frokost får vi som oftest nudelsuppe, og her er der altså noget mere power i end dem man lige køber i netto! Udover smagspulveret fra pakken bliver der både tilsat friske grønne chilier og chilipulver, samt løg og hvidkål. Andre dage står den på stegte ris, igen med chili og løg.

Men de kulinariske oplevelser stopper heldigvis ikke her! Lad mig introducere nogle af de spændende ting man kan udsætte sin gane for J

Momos – I tæt familie med de kinesiske dumplings. Små dejpakker med fyld der bliver dampet – kan fås med kylling, bøffel (overraskende lækkert) eller i vegetar udgaven. De spises som oftest med en form for spicy sauce. (Nogen steder fås de også friterede – det er altså også ret godt!)

Beaten rice – Ved faktisk ikke hvordan disse bliver til, men det er en form for tørret og udbankede riskorn. Fungere som fint alternativ til kogte ris, da disse giver et lækkert knasende indslag. På børnhjemmet får børnene det nogle gange med i skole som en lille frokost.

Ricepudding – Som navnet antyder er det en form for risbudding – dog med fint besøg af for eksempel rosiner, kardemomme, kokos og nødder.

Samosa – den for nogen velkendte friterede dejpakke med grøntsager er ekstra lækker her, hvor grøntsagerne får selskab af masser af lækre krydderier! Og det faktum at man oftest får den helt frisklavet gør den kun bedre J

Jelebies – friteret sød dej overhældt med sukret væske (sirupagtig). ULTRA sødt! Egentlig lækkert nok – men meeeeeget sødt hvis man spiser mere end en.

Efter lidt over en måned her i Nepal er der også noget mad jeg begynder at savne hjemme fra Danmark (specielt fordi jeg inden jeg rejste hertil jo var 12 dage i Tyrkiet, med kun 1 dag hjemme imellem, så det føles som længere tid J ). Som så mange andre steder i verden er brødet ikke ligefrem noget at råbe hurra for – udover chapati som er flade brød tilberedt over ild (minder lidt om snobrød i smagen). Det meste brød er kridhvid toast og det får man ikke serveret så tit. Så en ordetlig skive rugbrød bliver nu ikke helt dårligt at sætte tænderne i når fusserne igen er på dansk jord J